Flyvepladsens historie
Få dage efter Danmarks besættelse i april 1940 meddelte tyskerne de lokale danske myndigheder, at der skulle anlægges flyveplads på et ca. 600 ha. stort område syd for Rom kirke. Arbejdet begyndte allerede samme år med svært entreprenørmateriel bragt op fra Tyskland og tog i 1941 form. Der kom 2 kæmpemæssige græslandingsbaner, masser af betonrullebaner, depoter, skydebane, barakker, garager, 24 camouflerede felthangarer skjult bag høje jordvolde, ammunitions- og benzindepoter, antiluftskyts m.v. Se luftfoto fra 1942. De 43 stk. betonbunkere blev først bygget i årene 1943-44.
Det lille billede øverst til venstre: Böesken, den tyske stationschef 1940-1945
Flyvepladsen fungerede kun som reserveflyveplads, idet der i 1942 blev anlagt den noget større flyveplads ved Grove, - i dag kendt som Karup flyveplads. Krigen igennem var der døgnberedskab, men kun 2 større operationer fandt sted, begge i forbindelse med konvoj-beskyttelse eller konvoj-angreb.
Rullebaner, maskingevær- og mandskabsbunkere m.v. kan fortsat ses i området. Få hundrede meter vest for flyvepladsen ligger hospitalsbunkeren. Den blev bygget i 1943-44 og var den største med i alt 21 rum fordelt på 2 etager. Hospitalet var kun beregnet til at skulle tages i brug i forbindelse med egentlige kamphandlinger og har derfor aldrig været i funktion. Der er i dag installeret lys og opsat plancher om flyvepladsområdet i og umiddelbart efter krigens tid.
For historisk interesserede findes Jørgen Nielsen´s værk "Luftstøttepunkt Rom" / "Flugstützpunkt Kdo.3 / II Rom" (627 KB) samt Supplementsblad (4 KB) hertil. Forfatteren skriver i sit forord: "En historie om en tysk flyveplads i Danmark, baseret på 2 års studier af dansk, tysk og engelsk faglitteratur, og mange, mange samtaler med danskere, der har haft mere eller mindre tilknytning til netop denne flyveplads, som tilsyneladende har været stærkt på vej mod den totale glemsel både officielt og uofficielt, - og det er netop det, der har fået mig til at sikre dette lille stykke krigshistorie for eftertiden".
Felthangar
Pladsen 1940-45
Aktionsradius/ansvarsområde
Kopi af det tyske flyvevåbens kort
Skov- og naturstyrelsens folder "Vandreturen Rom flyveplads 1940-1945" (indscannet, 314 kb pdf)
Efter krigens afslutning blev området brugt som flygtningelejr. Mere end 11.000 flygtninge boede gennem flere år i den pigtrådsindhegnede lejr, der i denne periode rent faktisk udgjorde amtets trediestørste by.
Billeder fra Rom lejren hvor der bag på billederne var skrevet:
rom1: Et af tårnene i Rom
rom2: 1945 Rom
rom3: 1945 Indgang til lejren i Rom
rom4: 1945 vejen til Lemvig
rom5: 1945 Rom flyveplads
rom6: -
rom7: 1945/46 Rom/Lemvig. Villaen Heldumvej 28, som tilhørte fabrikant Mads Kjær, Vestjyden. På det tidligere forboldareal overfor havde tyskerne bygget en baraklejr, som efter krigen blev anvendt til internering af værnemagere og derfor i folkemunde blev kaldt Buchenwald.
rom8: -
Flere billeder samt beskrivelser af bunkers m.v. i området findes på http://www.ryeflyveplads.dk/rom.htm
Begivenheder i området:
Airwar over Denmark / "Einsatzhafen Rom"
Andre links:
Allierede flyvere 1939-45 DK
Krigsturist
En stor del af området blev efterfølgende udlagt til landbrugsformål. I den nordligste del måtte heste og kreaturer vige, da der sidst i 60´erne først kom motorfly og dernæst svævefly.
En lille avishistorie om muligt smugleri omkring starten af 1972. Læs udklip 1 og udklip2
 |
I foråret 1974 blev den nuværende bane anlagt, og man søgte om godkendelse som offentlig flyveplads. |
Hestehandler J.P.Sidelmann havde i september 1949 købt én af Romlejrens barakker, og den overdragte han vederlagsfrit jf. slutseddel til Lemvig svæveflyveklub den 28. november 1974.
Notam fra 18/6 1976 med information om den nye offentlige landingsbane
Borgmester Dalgaard Frandsen klipper den røde snor og indvier pladsen. Der findes flere billeder fra indvielsen, se klubben/ LSF billeder.
