Lær at flyve
Du er en person mellem 14 og 70 år med et almindeligt helbred og har lyst at gå i gang med en ny spændende sportsgren. Der skoles - i det omfang vejret tillader det - hver weekend i perioden april - oktober fra maj til september. For at opnå certifikat - det såkaldte "S" - skal en skriftlig teoretisk prøve beståes. Teorikurset afholdes i vintermånederne.
Grundlæggende kan man vælge mellem
1) den traditionelle uddannelse, hvor man flyver egentlige svævefly, der trækkes op ved hjælp af et kraftigt motoriseret spil, der er koblet til flyet via en stålwire. Denne uddannelse giver nok de største sportslige udfordringer og oplevelser, men er relativt tidskrævende.
2) motorsvæveflyve-uddannelsen, hvor man flyver fly, der starter for egen motor. Denne uddannelse er mindre tidskrævende. Uanset hvilken type uddannelse man vælger, kan man ved omskoling opnå ret til at flyve den anden type fly.
Er det dyrt?
Alt er jo relativt, men typisk vil et svæveflyvecertifikat koste nogenlunde det samme som et kørekort, hvilket er ca. 1/6 af, hvad et motorflyvercertifikat koster.
For at give dig muligheden for at se om sporten i det hele taget er noget for dig uden at du skal af med det helt store, kan vi tilbyde dig et såkaldt prøvemedlemskab, hvor du får 8 flyveture med instruktør for blot 250 Kr. Skulle du herefter vælge at gå videre, har vi endnu et tilbud, hvor du for blot 2900 Kr. får al den flyvning på almindeligt svævefly, som du har brug for, indtil du kan flyve alene.
For yderligere information om disse tilbud og øvrige priser henvises til de særskilte prislister, som du kan få i klubben.
Folder om flyvning i Lemvig Svæveflyveklub (2,9 MB pdf)

